Status på weekendens træningskampe

image Billede fra tidligere kamp
Noah Stæhr
18. marts 2025 kl. 13:57
Både hold 1 og hold 2 var i weekenden i aktion på kunsten i Broby.

Weekenden bød igen på træningskampe i Broby, hvor både hold 1 og hold 2 var i aktion. Hold 1 spillede først på kunsten, hvorefter hold 2 skulle i aktion. Kampen for hold 2 endte dog med at blive forsinket i ca. 25 minutter, da udeholdet havde glemt at finde en dommer til opgøret.

Hold 1 / FS-Kval.

FC Broby - ØB

2-7 (2-2)

Målscorer:

8. minut: 1-0 Rasmus "Mini" Larsen (ass. Frederik Jeppesen)

15. minut: 2-0 Rasmus "Mini" Larsen (ass. Andreas Nielsen)

35. minut: 2-1 Ukendt

40. minut: 2-2 Ukendt

47. minut: 2-3 Ukendt

60. minut: 2-4 Ukendt

70. minut: 2-5 Ukendt

78. minut: 2-6 Ukendt

85. minut 2-7 Ukendt

Trænerteamet udtaler om kampen:

Så nåede vi til træningskamp nummer 3, og det var noget af en modstander vi tog imod. Fyensseriens nummer 3. Så der var budt op til noget af en udfordring for hold 1. Til kampen havde vi stadig en del afbud, men vi fik samlet et stærkt hold med en kanin i hatten. Mads Bertelsen havde sagt ja til at hjælpe os på en skøn fodbold lørdag, hvor solen skinnede og vi var i spil humør.

Vi vidste dog det ville blive svært, men vi havde en ide om at vi kunne byde ØB op til dans. Vores fokus var at stå disciplineret, være gode i vores pres og ikke mindst blive skarpere til vores overgang til afslutningsspillet. Vi var i trænerteamet glad for vores udtryk de første 30 min. Vi stod supergodt på banen, vi straffede ØBs fejl, og var skarpe foran mål. Rasmus ”Mini” Larsen var i målhumør og efter et klasseindlæg fra Frederik Jeppesen, blev ”Mini” den store i duellen med ØB’s forsvar og kunne loppe, med hovedet, bolden over ØB’s målmand og vi var foran efter knap 10 min.

Spilerne blev ved med at være velplaceret på banen og stærke i omstillingsspillet, og der skulle ikke gå mange minutter før en lang aflevering fra Andreas Nielsen ramte Rasmus Larsen endnu engang, og endnu engang blev han den store i duellen med ØB’s forsvar. Endnu et lob med højre benet og 2-0. En overraskende start, men vi var dog enige om før kampen, at hvis vi overholdte aftalerne kunne vi være med. Modslutningen af 1. halvleg får ØB et hjørnespark, som vi får clearet, dog ikke nok, da en ØB spiller fanger bolden, han sparker til bolden og desværre ryger den i kassen lidt heldigt. ØB blev bedre og inden pausen, nåede ØB at score igen, denne gang var det et flot gennemspillet mål.

I pausen fik spillerne ros, vi havde spillet lige op med et rigtig dygtigt Fyensserie hold, dog var det vigtigt vi forsatte vores spil og taktik. Der gik desværre ikke længe inden ØB kom foran 2-3 og efter 60 min. 2-4. Vores kræfter var begyndt at være opbrugte og der var desværre ikke meget tilbage i os efter de to scoringer. De sidste 20-25 minutter var præget af mange fejl og et kynisk ØB hold, der viste hvorfor de ligger nummer 3 i Fynsserien.

Vi taber desværre 2-7, men når vi i trænerteamet kigger på kampen, synes vi de første 60-65 minutter var rigtig gode, vi ser lyst hen mod de næste 3 uger. Vi fandt også ud af, at de næste uger er vigtig for os, får at få bygget yderligere på, så vi kan være med i alle 90 minutter. Men samtidig ser vi også at vi bliver mere tryg ved vores spil og ideer på banen. Som over de næste 3 uger, kun bliver endnu bedre. Vi I teamet glæder os allerede til lørdag, hvor KFUM kommer på besøg. Her møder vi et hold fra vores egen pulje, som vi rigtig kan måle os med. Kampstart kl. 11.00. Vi ses.

Hold 2 / S2-Kval:

FC Broby - ØB

4-2 (2-0)

Målscorer:

1-0: Mathias Larsen (ass. Krister BB)

2-0: Jesper Stork (ass. Mathias Larsen)

3-0: Jesper Stork (ass. Krister BB)

3-1: Ukendt

4-1: Selvmål

4-2: Ukendt

Trænerteamet udtaler om kampen:

Jeg var spændt på om vi stadig turde spille vores spil, mod et serie 1-kval mandskab, og da vores kaptajn Møller, med flere, ikke kunne spille med denne gang og Rico desværre blev skadet i sidste kamp, samtidig med hold 1 også var lidt afbudsramt, var vi nød til at finde løsninger på det! Men vi skulle prøve endnu et nyt system og stadig selvfølgelig også teste folk af på nye pladser.... Desværre var der sket en fejl ved booking af dommer og da vi var klar til at starte efter fin opvarmning og så kommer der ingen dommer !!! det tager os desværre næsten 20 min. at få det løst og lokket en til at komme. Han kan dog først være der efter 15 min. så vi aftaler med ØB, at deres 1. holdstræner dømmer de første ca. 10 min. så vi kan komme i gang.

Kampen starter og vi flytter bolden fint rundt og får hurtigt et par gode angreb. I første minut sender Rex Stork afsted, han kommer fri alene med målmanden og afslutter, målmanden redder den lige ud i fødderne på Stork igen, han afslutter igen og denne gang når deres stopper tilbage og får den ud til hjørnespark. God start men de kommer også frem til et par halve chancer. Vi skal lige have rettet lidt til så vi kommer til at stå rigtigt defensivt. Efter ca. 10 min. erobrer Rex bolden i deres opspil, spiller Krister der får sat Larsen op og fra kanten af feltet sparker han bolden i kassen via stolpen til 1-0.

Vi fortsætter og de har det svært og kun små 5 minutter senere spiller vi den op af banen og vi finder Krister på kanten, han kommer til baglinjen og lægger et indlæg som Larsen kommer på. Han header bolden ind til Stork som tager den til sig og scorer sikkert til 2-0. Det giver os ro og vi spiller nu godt rundt med kuglen og de bliver mere og mere frustreret over, at det er os der bestemmer. ALLE mand arbejder stenhårdt og ØB er stadig med og kommer stadig frem til halve chancer dog uden at blive farlige.

Vi lukker rummene godt ned og efter 26 min. griber Boti bolden på et af deres indlæg, han sætter den hurtigt i gang frem til Krister der tager et træk og spiller den frem til Stork der er løbet på blindsiden af deres stopper. Bolden hopper en gang og deres målmand stormer frem og Stork lopper den elegant over ham og scorer til 3-0. Resten af halvlegen bølger kampen frem og tilbage men vi er i fuld kontrol selvom ØB nok har bolden lidt mere end os.

I pausen flytter vi lidt rundt på folk så man prøver lidt nye pladser af. 2. halvleg starter og efter få minutter får vi sendt Von Essen afsted på kanten, han kommer til baglinjen og slår en perfekt cutback aflevering. Krister kommer på den inde i feltet men afslutter ude af balance og bolden bliver sendt langt over mål.

Vi er nu mest på bolden men efter 56 min. slider deres angriber sig fri og får afsluttet, Boti redder men bolden kommer lige ud i fødderne på en af deres der er fulgt med ind i feltet og han scorer nemt men han var heldigvis offside. Efter 62 min. driver Larsen bolden frem og finder KB som med et lækkert træk bagom støttebenet snyder 2-3 mand og kommer til skud på kanten af feltet, desværre tordner bolden lige over mål.

I minuttet efter slår de en lang bold op mod deres høje angriber, vi prøver på at heade bolden væk men mistimer den og han får bolden raget med og kommer ind i feltet hvor han scorer sikkert til 3-1. Pokkers også!!

ØB kommer længere frem og presser nu mere og mere på og kommer også til et par hjørnespark og et par langskudsforsøg, der dog ikke er særlig præcise. Efter 77 min. får vi et frispark i vores højreside ca. midt på deres halvdel. Von Essen slår den perfekt indover og ders mand sætter hovedet på, hårdt presset af Stork og C og han scorer et flot selvmål til 4-1. Vi fortsætter og C finder Stork som får den videre til Stamm, der spiller Stork igen, han hamrer til kuglen inde i feltet, men den går over kassen.

Et par minutter senere laver vi et frispark ca.7 meter udenfor vores felt som de desværre flot sparker ind til 4-2 som bliver slutresultatet.

Endnu en gang spiller vi en flot kontroleret kamp hvor vi er stærke på bolden og skaber masser chancer. Så en glad træner kan igen bare rose ALLE mand for, at vi kan spille vores spil uanset hvem vi har på banen og selvom man bliver rykket rundt, så giver man alt man kan til holdet.

 

Luk