Menu

FCB er kampklar! Er du?

image

KampKlar er et gratis online værktøj som hjælper trænere/holdledere med at administrere opgaver og styre kommunikationen på et hold. Turnerings- og spillerdata opdateres helt automatisk!

For at lette arbejdet med de mange administrative opgaver, der følger med at være træner for et fodboldhold, har DBU lanceret systemet KampKlar. KampKlar benytter sig af kampdata fra DBU's centrale kamp- og turneringsdatabase. Det betyder f.eks. at hvis en kamp bliver flyttet bliver den helt automatisk opdateret. Og fordi alle spillere i landet nu bliver centralt registreret, hentes og opdateres spillernes data automatisk fra klubbens eget spillerkartotek i KlubOffice. Dermed skal træneren slet ikke koncentrere sig om at oprette/redigere data på spillerne!

Med KampKlar har en træner mulighed for at udtage sit hold elektronisk ud fra de spillere, som allerede er oprettet i KlubOffice. Spillerne får besked om at de skal spille, enten via mail eller sms og kan give besked tilbage til træneren.

En anden vigtigt ting ved KampKlar er kommunikationen til forældre på børne- og ungdomshold. Via KampKlar kan træneren nemt fordele de opgaver som typisk følger med en kamp eller en anden aktivitet. Det kunne være f.eks. være hvem der kører til en udekamp, hvem der vasker tøj og hvem der tager frugt med til kampen. Det hele foregår elektronisk og frigiver derved en masse tid som træneren kan bruge på træningsbanen.

Det kan du som træner med kampklar:

- Oprette et hold

- Oprette en aktivitet (kamp, træning, afslutningsfest, stævne osv. osv.)

- Oprette opgaver som er tilknyttet en aktivitet.

- Udtage et hold til kamp

- Udsende e-mail og sms til spillere og forældre

- Oprette og opdatere elektroniske holdkort

- Oprette og opdatere opgaver der knytter til en aktivitet

- Eksportere sine aktiviteter via Ical til egen kalender

- Oprette påmindelser til en aktiviteter, som sendes via Push notifikationer

- Modtage notifikationer, via push notifikationer, omkring til/framelding fra ens spillere. Beskeder bliver også gemt i det nye Beskedscenter

- Sætte maks antal deltagere , samt tilmeldings-/afmeldingsfrist

- Få adresseliste over ens spillere både med og uden kontaktpersoner

- Se holdstatistik på ens hold (data kommer fra livescore/Kampfakta)

- Uploade spiller-/trænerbilleder

 

Det kan du som spiller med KampKlar:

- Tilmelding til kamp og træning

- Tilmelding til en opgave

- Se holdstatistik

- Få adresseliste over ens hold både med og uden kontaktpersoner

- Modtage notifikationer, via push notifikationer, ved udtagelse til en aktivitet. Beskeder bliver også gemt i det nye Beskedscenter

 

Det kan du som forælder/kontaktperson med KampKlar:

- Tilmelde dit barn til kamp og træning

- Byde ind på opgaver omkring holdet

 

KampKlar vil leve på to forskellige platforme (indholdet vil variere alt efter hvad der giver mening på enheden); på web via Mit DBU samt i Fodbold App'en

Luk